Medlemskab af Tolvmandssektionen
Tolvmandssektionens medlemmer kommer fra et bredt udsnit af de større danske jordbrugsbedrifter.
Alle kan blive medlem af Tolvmandssektionen, der er et erhvervspolitisk interessefællesskab. Der er ikke noget krav til størrelse eller driftsgren, ligesom man heller ikke behøver at være medlem af en lokal tolvmandsforening. Tolvmandssektionens medlemmer repræsenter alle driftsgrene og ejendomstyper – fra ejendomme med en lang historie til helt nyetablerede bedrifter. Fælles for medlemmerne er holdningen til, at det skal være muligt at drive og udvikle et erhvervsorienteret landbrug under frie og liberale rammevilkår.
Tolvmandssektionen arbejder med sager af bred interesse for både sektionens medlemmer og det øvrige danske landbrug. Sektionen repræsenterer en række synspunkter, som ikke varetages af andre sektioner eller udvalg i Landbrug & Fødevarer. I sin politiske interessevaretagelse arbejder sektionen for opnåelse af to strategiske mål:
- Vækst, udvikling og mangfoldighed
- Produktion, ansvar og respekt
Medlemskab
I 2011 koster et medlemskab af Tolvmandssektionen 450 kr. eller 900 kr. ekskl. moms - se medlemskategorier.
Hvis du har spørgsmål til medlemskab af Tolvmandssektionen, kan du rette henvendelse til Inger Mikkelsen (tlf. 33 39 46 59) eller sende en e-mail til Tolvmandssektionen tolvmand@lf.dk.
Indmeldelse i sektionen kan ske her.