Medlemsfordele
Som medlem af Tolvmandssektionen får du ud over målrettet erhvervspolitisk interessevaretagelse også en række medlemsfordele:
Direkte adgang til faglig kontakt
Gennem Tolvmandssektionens hotline kan alle medlemmer af Tolvmandssektionen som noget særligt komme i direkte kontakt med og få svar på spørgsmål fra en bred vifte af fagmedarbejdere i Landbrug & Fødevarers sekretariat.
Aktuelle emner og brugbare netværk Tolvmandssektionen arrangerer temadage og seminarer med aktuelle emner, der er relevante for ejere af større landbrugsbedrifter. Arrangementerne afholdes ofte i samarbejde med andre foreninger og samarbejdspartnere. Tolvmandssektionens Vinterseminar er et årligt tilbagevendende seminar, der ud over opdateret anvendelsesorienteret viden også giver mulighed for at møde kolleger fra hele landet i et fagligt og socialt netværk.
Nyheder og baggrundsviden Tolvmandssektionen udsender ca. en gang om måneden TolvmandsNyt, der giver baggrundsviden om de emner, der rører sig erhvervspolitisk. Herudover giver Tolvmandssektionens elektroniske nyhedsbrev kort orientering om aktuelle nyheder.
Attraktive forsikringer
Tolvmandssektionen har et samarbejde med Tryg, der giver medlemmer af sektionen en række forsikringsmæssige fordele. Se mere om
aftalen med Tryg (pdf).